|
|
||
|
|||
Salg af liberaliserede håndkøbslægemidler2001 - 2005Indhold
Bilag 1. Salget af alle lægemidler, der er omfattet af liberaliseringen Indledning og baggrundSiden oktober 2001 har man kunnet købe bl.a. antirygemidler, hals-, hoste- og næsemidler, midler til fordøjelsesorganer, svage smertestillende midler og blodpropforbyggende midler i håndkøb i dagligvarebutikkerne m.v.. I januar 2003 blev sortimentet udvidet med bl.a. antihistaminer mod allergi og i 3. kvartal blev gigtmidlet glucosamin godkendt og omfattet af liberaliseringen. Om de liberaliserede håndkøbslægemidler: www.laegemiddelstyrelsen.dk/1024/visLSArtikel.asp?artikelID=683 Resumé
ResultaterHvor intet andet er anført er udviklingen angivet i antal solgte døgndoser ( DDD). Fra 2001 til 2005 har der været en stigning i forbruget af antirygemidler, antihistaminer til systemisk brug, blodpropforebyggende midler og næsemidler mod tilstoppet næse. For antirygemidler og for midler mod tilstoppet næse har dagligvarebutikkerne en stor markedsandel og en stor stigning i omsætningen. I den foregående 5 års periode (1997 - 2001) steg salget af både antirygemidler og midler mod tilstoppet næse væsentlig mere end de seneste fem år. Det kan ikke udelukkes, at liberaliseringen kan have bidraget til det stigende forbrug af disse to lægemidler, men det er sandsynligt, at der også er andre årsager til det stigende forbrug. Salget af svage smertestillende midler er for ca. 95 procents vedkommende salg af større pakninger, som kun må forhandles af apotekerne.. En stor del af apotekernes salg er på recept og med tilskud fra sygesikringen. Receptsalget har været stigende, hvorimod håndkøbssalget – trods liberaliseringen - har været meget stabilt. For de øvrige liberaliserede lægemiddelgrupper, er det apotekerne, der har den dominerede markedsandel, og der er således ikke tegn på, at det er liberaliseringen, der har påvirket forbruget. Nedenstående figur 1 - 8 viser salget i lægemiddelhovedgrupper målt i døgndoser ( DDD). Klik her for at se undergrupper og ATC-koder. I bilag 1 ses salget for alle lægemidler, der er omfattet af liberaliseringen.Hovedgrupper af liberaliserede lægemidler Figur 1. Den procentvise ændring fra 2001 - 2005, døgndoser (DDD)
Lægemidler til fordøjelsesorganer Figur 2. Udviklingen af salget af lægemidler til fordøjelsesorganer (liberaliserede pakninger), opgjort i mio. døgndoser (DDD), 2001 - 2005
Blandt afføringsmidlerne er det især forbruget af klystermidler, der har bidraget til stigningen. Klystermidler er relativt hurtigtvirkende. De anvendes ved forstoppelse og til tømning af tarme før operation, undersøgelse m.v. Dagligvarebutikkerne havde i 2005 omkring halvdelen af salget, og det er primært i dagligvarebutikkerne salget er steget. En nærmere undersøgelse viste, at det stigende salg af klystermidler skyldes salg fra engrosvirksomheder til klinikker og hjemmepleje. Diarrémidlet Paraghurt®, der indeholder mælkesyreproducerende bakterier, er det mest solgte liberaliserede diarrémiddel, og dette middel har haft den største stigning i salget. Det anvendes både til forebyggelse og behandling. Et andet diarrémiddel, antipropulsivia, bruges i væsentligt mindre omfang. Salget heraf er steget relativt meget. Det anvendes til akut behandling, herunder rejsediarré. Det er et middel, der ofte købes til ’rejseapoteket’, og formodentligt sælges der mere end der forbruges. Dagligvarebutikkerne har kun omkring 2 procent af markedet.Figur 3. Udviklingen i salget af blodpropforebyggende lægemidler (liberaliserede pakninger), opgjort i mio. døgndoser (DDD), 2001 - 2005
Salget har været stigende nogle år. Størstedelen er receptordineret, og salget er kun steget på apotekerne. Midlerne anvendes i stigende grad til forebyggelse af blodpropper hos personer, som på grund af anden sygdom har forhøjet risiko for blodpropper (2). Figur 4. Udviklingen i salget af antirygemidler (liberaliserede pakninger), opgjort i mio. døgndoser (DDD), 2001 - 2005
Sammenlignes 2001 med 2005 er salget af antirygemidler steget med godt 50 procent. Også før liberaliseringen, var salget af antirygemidler stærkt stigende. Antirygemidlerne blev i 2005 solgt i samme omfang på apotekerne og i dagligvarebutikkerne. Dagligvarebutikkerne har i den periode, hvor de har haft tilladelse til at sælge produkterne, øget deres markedsandel fra ca. 30 procent til 50 procent. Der kan være flere årsager til at salget antirygemidler bliver ved med at stige. De mange kampagner og flere forbud mod rygning på offentlige steder har sandsynligvis bidraget til, at flere anvender nikotinmidlerne. Især brugere af antirygemidler benyttet sig af, at præparaterne kan købes andre steder end på apotekerne. Den øgede tilgængelighed har sandsynligvis, sammen med andre forhold, bidraget til at salget fortsat stiger.Figur 5. Udviklingen i salget af hals-, hoste- og næsemidler (liberaliserede pakninger), opgjort i mio. døgndoser (DDD), 2001 - 2005
Salget af liberaliserede hals-, hoste- og næsemidler er samlet faldet med 1,5 mio. døgndoser (DDD), svarende til 4 procent fra 2001 til 2005. Dagligvarebutikkernes markedsandel udgjorde i 2005 ca. 1/4 af salget, og for næsespray var deres andel ca. 1/3. Udviklingen har været meget forskellig for de forskellige lægemidler i denne gruppe.
Man kan ikke på baggrund af udviklingen konkludere, at liberaliseringen af næsespray i sig selv har ført til et stigende salg. Derimod kan man godt drage den forsigtige slutning at liberaliseringen ikke har medført nogen markant eller urovækkende udvikling i forbruget. Hvad angår hals- og hostemidlerne, har der været en offentlig debat om effekten af disse midler. Der har været rejst tvivl om, i hvor høj grad disse midler har den forventede effekt, hvilket kan have bidraget til et fald i salget.Antihistaminer mod allergi m.v. Figur 6. Udviklingen i salget af antihistaminer mod allergi m.v. (liberaliserede pakninger), opgjort i mio. døgndoser (DDD), 2001 - 2005
I begyndelse af januar 2003 blev det liberaliserede sortiment udvidet med bl.a. flere antihistaminer mod allergi m.v. Midlerne anvendes primært mod allergiske reaktioner, men det anbefales også ved transportsyge. Salget har især været stigende for de såkaldte 2. generations midler, som ikke har samme sløvende virkning som 1. generations midlerne. Dagligvarebutikkernes andel af salget udgør kun ca. 4 procent. Figur 7. Udviklingen i salget af glucosamin, opgjort i mio. døgndoser (DDD), 2001- 2005
Salget af glucosamin er faldet. I 2005 udgjorde det 9,5 procent af det samlede salg af liberaliserede lægemidler. I 3. kvartal 2003 blev gigtmidlet glucosamin godkendt til humant brug, og det blev samtidig en del af det liberaliserede sortiment. Salget har været stærkt stigende indtil september 2004. I oktober 2004 var der en offentlig debat om glucosamin og risiko for forhøjet kolesteroltal (3) I forlængelse af den offentlige debat skete der et fald i håndkøbssalget. Det samlede salg toppede i 3. kvartal 2004 med 9,3 mio. døgndoser, og det var i 4. kvartal 2005 faldet til 8,1 mio. døgndoser. Dagligvarebutikkernes andel af salget udgjorde i 3. kvartal 2004 14 procent, og i 4. kvartal 2005 var det faldet til 9 procent. Apotekernes håndkøbssalg faldt i den periode fra 10 til 7 procent, hvorimod apotekernes receptsalg steg i fra 76 til 84 procent. Figur 8. Udviklingen i salget af svage smertestillende lægemidler, solgt i håndkøb, inkl.de større pakninger som kun sælges på apotekerne, 2000 - 2005
Kun de små pakninger (10 stk.) af svage smertestillende midler er omfattet af liberaliseringen. For at vise den samlede udvikling i salget af håndkøbsmidlerne, viser figur 8 udviklingen i salget af svage smertestillende midler, som kan købes i håndkøb (inkl. de større pakninger, som kun må sælges af apotekerne). Omkring 95 procent af salget udgøres af større pakninger, som fortsat kun kan forhandles af apotekerne. Figuren viser, at salget fra 2001 til 2005 er steget med ca. 6 procent. Det samlede salg i håndkøb har efter liberaliseringen været lidt lavere end før liberaliseringen, men fra 2004 til 2005 steg salget og var i 2005 0,1 procent større end i 2001, hvorimod receptsalget tegner sig for den øvrige del af stigningen. Omsætningen af liberaliserede lægemiddelpakninger Figur 9. Omsætning (mio. kr.) af liberaliserede lægemidler, 2001 - 2005
I 2005 blev der solgt for 1.150 mio. kr. liberaliserede lægemiddelpakninger. Salget har været stigende siden liberaliseringen og sammenlignes 2004 med 2005, har der været en stigning i salget på 42 mio. kr., svarende til 3,8 procent. Apotekerne har den største markedsandel af salget af liberaliserede lægemidler. I 2005 udgjorde apotekernes receptsalg 30 procent og deres håndkøbssalg 52 procent af den samlede omsætning. Dagligvarebutikkernes andel udgjorde i samme periode 18 procent af omsætningen. I 2005 udgjorde salget af antirygemidler 22 procent af omsætningen af alle liberaliserede pakninger, og det tegner sig hermed for den største andel af omsætningen af liberaliserede lægemidler. Herefter fulgte omsætningen af glucosamin, som udgjorde 11 procent. Undersøgelsen er baseret på data fra Lægemiddelstyrelsens statistikregister. For de liberaliserede lægemidler indeholder registeret oplysninger om salg af lægemidler fra apoteker, apoteksfilialer, apoteksudsalg, fødevarebutikker, kiosker, specialbutikker, nethandel, grossister med tilladelse til detailhandel og andre detailhandlere. I denne rapport vil apoteker, apoteksfilialer og apoteksudsalg blive betegnet som apoteker, og de øvrige salgssteder som dagligvarebutikker. Køberne er enkeltpersoner eller institutioner.1 De udvalgte lægemiddelgruper af liberaliserede håndkøbslægemidler inden for nedenstående lægemiddelgrupper.
2 Kilde: Rapport af 9. august 2004 om behandling af blodpropper med trombocytfunktionshæmmere. Rapporten kan læses på www.laegemiddelstyrelsen.dk 3 Yderligere oplysninger om kolesteroltal og glucosamin kan læses på på www.laegemiddelstyrelsen.dk 4 De her angivne døgndoser er de af WHO fastsatte defineree døgndoser (DDD). Den definerede døgndosis fastsættes ud fra en antaget gennemsnitsdosis pr. døgn for en voksen person. Ikke alle lægemidler kan opgøres i døgndoser. Det gælder f.eks. foe en del af husmidlerne. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Til sidens top |
