Hvor køber jeg?
Med en recept fra din læge kan du i øjeblikket købe godkendte potenspiller via nettet på: Apoteket.dk.Du kan også lovligt indføre potenspiller til Danmark fra udlandet, hvis de er:
- til eget brug
- købt på et apotek eller i en anden forretning, der har tilladelse til at sælge medicin til forbrugere
- købt i og sendt fra et EØS-land (EU plus
Norge, Island eller Liechtenstein)
Du må fx ikke indføre medicin fra USA, Canada eller Kina. OBS! En bestilling bliver ikke nødvendigvis sendt fra et EU-land, selv om hjemmesiden ser europæisk ud. Du bør kræve, at butikken oplyser, hvor medicinen bliver sendt fra.
Du skal have en gyldig recept, hvis medicinen er receptpligtig. Du skal sende recepten til det apotek/salgssted, hvor du køber medicinen. Du kan ikke overføre recepter til udlandet via internettet.
Det er dog ikke alle EØS-lande, som tager imod en recept fra Danmark. Du kan kontakte et apotek eller lægemiddelmyndighederne i det land, du ønsker at købe medicinen fra, for at få oplyst, om du kan bruge din recept. Derigennem kan du også få at vide, hvem der har tilladelse til at sælge medicin i det pågældende land.
Kræv dokumentation
Du bør kræve, at en netbutik kan dokumentere, at den har tilladelse til at sælge medicin til forbrugere, hvis du ikke kan få informationen fra landets myndigheder.

